Artikkel


Karriere vs Christiania; kunst, offentligt rum og dansk kulturpolitik

Artikkel, Kunstneriske kompromisser i offentlige rom av Niels Henriksen (31.03.2011 21:21 | Sist endret: 06.02.2014 10:00)

I 2007 åbnede Karriere, bedre kendt som Karrierebar, i Københavns “kødby”, et slagterikompleks fra 1930erne beliggende tæt ved Københavns Hovedbanegård. Karriere’s navn er et kunstværk af Elmgreen & Dragset, ligesom bar-restaurant-natklubben Karriere’s øvrige centrale funktioner er defineret af de cirka 30 danske og internationale kunstnere.

YTRINGSRETT vs. RÅDERETT – i offentlige rom

Artikkel, Kunstneriske kompromisser i offentlige rom av Kristine Jærn Pilgaard (08.03.2011 09:37 | Sist endret: 14.07.2012 12:22)

Det offentlige rom er også et politisk rom. Ved å «sensurere» kunstverk i dette rommet, stopper man en alternativ form for meningsutveksling. Hvis en fri og levende debatt kjennetegner et vellykket demokrati, hvorfor hender det da at midlertidige kunstprosjekter begrenses og bortvises, i det rom som skal være for «alle»? Slik jeg ser det eksisterer det en nærmest generell skepsis fra politisk hold til denne kunstformen. Bunner skepsisen i frykt for den uforutsigbare offentlighet som denne formen for kunstprosjekter kan utløse? Hvordan kan vi finne motstrategier som kan utfordre «idyllisering» av kunst og hvordan profesjonalisere slikt arbeid?

Vad är samtidskonst? Överallt?

Artikkel av Lars Vilks (02.03.2011 14:21 | Sist endret: 16.04.2013 07:50)

En gång i tiden, för inte så länge sedan, fanns den radikala samtidskonsten på några få platser i världen. Resten var antingen nationell periferi där man hängde med så gott man kunde, men alltid försenad, eller ren lokal periferi som alltid distanserade av den nationella. Sedan kom den internationella samtidskonsten och mycket förändrades.

Stedets kompleksitet

Artikkel, Kunstneriske kompromisser i offentlige rom av Anne Helga Henning (15.01.2011 22:06 | Sist endret: 14.07.2012 11:46)

Begrepet kunst i offentlige rom erstattet i 2007 det omstridte begrepet kunstnerisk utsmykning for å gi mer tyngde til den autonome kunsten. Utsmykningsfondet for offentlige bygg skiftet da også navn til Kunst i Offentlige Rom for å forsterke en ønsket holdningsendring. Samtidig er det lett å se det offentlig uttalte forbeholdet om at kunsten skal være tilgjengelig og for alle, som en av mange føringer i samsvar med den skandinaviske sosialdemokratiske ånd.

Skepsis og entusiasme: blandede konsulenterfaringer

Artikkel, Kunstneriske kompromisser i offentlige rom av Per Formo (13.01.2011 17:09 | Sist endret: 28.08.2012 12:22)

Når det offentlige står som avsender på en utsmykking som skal stå 'evig' i et offentlig rom er det risiko forbundet med å la den individuelle kunstneriske frihet råde. De største utslagene av det sære, kontroversielle og personlige høvles ned eller blir kanskje i det hele tatt ikke vurdert som aktuelt.

DEMOKRATI SOM SAMFUNNSMESSIG KONTROLL

Artikkel, Kunstneriske kompromisser i offentlige rom av Dag Wiersholm (02.12.2010 13:58 | Sist endret: 14.07.2012 11:23)

Mange vil hevde at et offentlig rom som ikke kjennetegnes av konflikt og uenighet, ikke er noe offentlig rom. Samtidig vil et kriterium på demokrati – som forutsetter en offentlighet - være evnen til å inngå kompromisser når ulike meninger er hørt og beslutninger skal tas. Det kan argumenteres for at dette også må gjelde kunst i offentlige kontekster. Men kan den da lenger kalles kunst, ligger det ikke så å si i kunstens vesen å være kompromissløs? Og hva med kunstens rolle i (offentlige) maktlandskap som allerede er estetiserte, dvs kjennetegnet av (mediale) framtredelsesformer vi i noen grad kjenner fra kunsten selv – kan dens oppgave da være å produsere ”mer” estetikk?

Norges største samling

Artikkel av Marit K. Lykken Flåtter (16.08.2010 20:37 | Sist endret: 10.07.2012 18:22)

Kunst i offentlig rom er ikke sammenfallende med bronseskulpturer i dag, men det er heller ikke sammenfallende med fabeldyr utført i tre, stein eller stål. Så hvorfor er det så mange av dem i barnehagene i Trondheim?